Indsatser og handleplan

En kommune kan i høj grad spille en rolle med hensyn til at fremme mobil- og bredbåndsdækningen i dens lokalområder. Men det er vigtigt, at kommunale initiativer tilrettelægges, så de reelt fremmer investeringslysten i telebranchen og ikke på nogen måde forvrider konkurrencen. Der er tiltag, der primært kræver arbejdsressourcer og tiltag, der både kræver økonomisk tilførsel såvel som dedikerede arbejdstimer fra en eller flere medarbejdere.

De konkrete indsatser, der skal vælges i en kommune skal naturligvis målrettes de specifikke dækningsudfordringer, kommunen har. I Værktøjskassen finder du uddybende beskrivelser af de ind-satser, der fremgår af nedenstående.

1. Koordinering af lokale og interne indsatser

Kommunen kan forholdsvist nemt komme i gang med de tiltag, der primært kræver arbejdsressourcer. Det kræver dog en nødvendig forankring, samt synliggørelse og definition af opgaverne i organisationen. Indsatserne omfatter handlinger, der sikrer, at kommunen er ajour med, hvordan mobil- og bredbåndsdækningen er i kommunen. Samtidig skal kommunen holde sig orienteret om, hvilke teknologiske muligheder, der er på vej ind på markedet, og hvordan de reguleres af myndighederne. Ligeledes er optimering af kommunens arbejdsgange i forhold til samarbejde med leverandørerne og en løbende kontakt med leverandører og borgergrupper indsatser, der forholdsvis enkelt kan bidrage til at gøre kommunen lettere at investere i.

Følg udviklingen i mobil- og bredbåndsdækningen

Når man ønsker at sætte dækning på dagsordenen, er det naturlige udgangspunkt en præcis og opdateret viden om, hvordan adgangen til mobildata- og bredbånd er i forskellige dele af kom-munen. Kortlægningen sikrer, at mulige indsatser reelt kan målrettes til områder, der har den dårligste dækning

Følg den teknologiske udvikling og regulering

En kommune kan med fordel følge den teknologiske udvikling vedrørende den digitale infrastruktur og reguleringen heraf. Der er mange emner, som det er relevant at følge med i – eksempelvis: Hvilke muligheder giver 5G, og hvor mange af disse muligheder bliver udrullet og hvornår? Vil op-bygning af dedikerede net til Internet of Things (IoT) give kommunen nye muligheder? Hvilke tjenester udvikles der oven på den nye teknologi? Og hvordan reguleres de fra myndighedernes side?

Kontakt og dialog med markedet

Bredbåndsmarkedet er i konstant udvikling og bredbåndsleverandørerne udvikler løbende deres udbygningsplaner. Kendskab til disse planer kan i mange tilfælde være værdifulde i forhold til den kommunale planlægning. Omvendt kan kommunerne også påvirke bredbåndsleverandørernes planer for udbygning med bredbånd. En kommune kan med fordel etablere kontakt og løbende have en dialog med de markedsaktører, der leverer mobil- og bredbåndsdækning i kommunen. Det kan også overvejes at kontakte leve-randører, der har et potentiale til at komme ind og konkurrere i kommunen – det kan eksempelvis være lokale udbydere af faste, trådløse teknologier.

Kommunal sagsbehandling

Udbygningen af den digitale infrastruktur kræver i mange tilfælde kommunale tilladelser. Det kan eksempelvis være en landzonetilladelse til at rejse en mobilmast, eller det kan være en gravetilla-delse til at grave fortovet op for at lægge fiber til hurtige bredbåndsforbindelser. I forbindelse med udbygning af digital infrastruktur, kan kommunerne med fordel sætte fokus på optimering af sagsbehandlingsprocessen f.eks i forbindelse med ansøgninger om grave- eller byggetilladelser. Læs mere om sagsbehandling her

Understøt lokale ildsjæle og initiativer

En kommune kan være med til at organisere og synliggøre efterspørgslen lokalt og dermed frem-me markedets interesse for konkrete områder. Det er dog afgørende, at kommunen varetager denne rolle uden at favorisere eller diskriminere specifikke leverandører. Erfaring fra flere kommuner har vist, at det har effekt, når kommunen faciliterer kontakten til og mellem borgere og udbydere. Ofte har borgere og virksomheder svært ved at overskue markedet for bredbånds- og mobilforbindelser. Samtidig kan der være lokale områder, hvor borgere med fordel kan gå sammen om at efterspørge bedre og hurtigere forbindelser, for derved at gøre deres lokalområde attraktivt på kommercielle vilkår. Borgerne har brug for kommunens hjælp til at ko-ordinere efterspørgslen og kontakten til udbyderne.

2. Indsatser der kræver en kommunal budgetramme

Inden for kommunalfuldmagten og den øvrige lovgivning, har en kommune mulighed for at skabe rammer og yde støttemidler til at markedet investerer. Dette kræver dog, at kommunen afsætter en pulje til konkrete indsatser. Lov om erhvervsfremme og regional udvikling fra 2014 gav kommunerne nogle helt nye muligheder for både at anlægge og investere i bredbåndsinfrastruktur. Det er imidlertid underkastet en række komplekse regler og love for at sikre, at markedet ikke skævvrides af offentlig indblanding.

Flere af de handlemuligheder, der beskrives under dette punkt, tager udgangspunkt i vejledningen fra 2014. Vær opmærksom på at ny lovgivning samt vejledninger m.m. på området er under udvikling som følge af teleforliget fra 2018.

Opstilling af kommunale master (passiv infrastruktur)

Kommuner har også mulighed for at afhjælpe områder med dårlig dækning ved at opstille en kommunalejet mast. Det er også en mulighed, der kan anvendes med hjemmel i lov om erhvervs-fremme og regional udvikling. Men vær opmærksom på at ny lovgivning samt vejledninger m.m. på området er under udvikling som følge af det seneste teleforliget. Et sådan tiltag kræver tæt dialog med leverandørerne, dels for at tage hensyn til det eksisterende marked og dels for at afgøre, hvor det giver den bedst mulige nytteeffekt af at etablere en mast.

Læs mere om opstilling af kommunale master og Herning Kommunes erfaringer her

Etablering af tomrør (passiv infrastruktur)

Selv om en kommune eksempelvis har etableret et fysisk net ud til alle institutioner, kan kommunen godt grave yderligere rør ned, hvori der kan trækkes fiberkabler. Det er vigtigt at understrege, at kommunen kan begrunde etablering af passiv infrastruktur på forskellig vis, og at reglerne for det afhænger heraf. Kommunen kan frit etablere til eget behov, mens reglerne for statsstøttet bredbånd skal tages hensyn til såfremt en kommune ønsker at gøre brug af erhvervsfremmeloven. En kommune har ligeledes mulighed for at nedgrave passiv infrastruktur, der kan bruges til at reducere omkostningerne ved udbygningen af bredbåndsnet, så længe det er udført som en erhvervsudviklingsaktivitet med hjemmel i loven om erhvervsfremme eller sker i forbindelse med kommunes øvrige gravearbejder.

Intelligente udbud

Har en kommune en aftale med en leverandør om levering af mobil- og/eller dataforbindelser til kommunens administration, skoler og institutioner, skal denne aftale udbydes ved kontraktudløb. Det er en mulighed at stille dækningskrav i forbindelse med, at kommunens behov for mobil- og/eller dataforbindelser bliver genudbudt. Et udbud, der omfatter krav om mobil- og eller bredbåndsdækning til erhvervsliv og borgere, er en måde at få en forpligtende kontrakt med leverandøren, som omfatter udbygning af dårligt dækkede adresser.

Dediker ressourcer til at igangsætte og koordinere indsatser

Alle de aktiviteter, der er beskrevet under punkterne om indsatser og handlemuligheder, kræver fokus og prioritering af mobil- og bredbåndsområdet. Området skal sættes på den strategiske dagsorden og forankres politiske og organisatorisk i kommunen. En kommune kan derfor med fordel afsætte løbende ressourcer på driftsbudgettet – fx i form af en bredbåndskonsulent, der kan igangsætte og koordinere aktiviteterne. Det vil være en styrke, at der er en fast medarbejder, der har ansvar for området